EC Power l | EcoOnline
Kunde: EC power

EcoOnline frigiver arbejdstimer hos EC Power

"EC Power i Hinnerup producerer moderne, energieffektive elektricitetsgeneratorer. En produktionsvirksomhed som EC Power bruger mange forskellige faremærkede produkter som smøremidler, rensningsmidler, samt produkter til lodning og limning. De kemiske produkter dokumenteres lovpligtigt med EcoOnlines software, hvilket har frigivet en masse arbejdstimer," siger arbejdsmiljørepræsentant Tim Christiansen.

Tim Christiansen EC Power - Copy - square

Få styr på sikkerhedsdatablade og kemisk APV med Chemical Manager >

Hvordan håndterede I dokumentationen af kemi, før I havde EcoOnline?

“Jamen det var lidt på slave metoden. Det var simpelthen i et excel-ark, hvor der var adgang til sikkerhedsdatabladene og arbejdspladsbrugsanvisningen for de forskellige arbejdsstationer.

Det var lagt ud som et link på et af vores drev, og så kunne man tilgå det der fra. Og jeg siger at det var slavemetoden, fordi det var en lidt tidskrævende og lidt tung proces, fordi man skulle finde alle de datablade, der nu var, lægge dem ind, og så linke til det excel-ark som folk kunne kigge på. Det var lidt tungt, fordi man jo hele tiden skulle sidde og prøve at opdatere de datablade.

Nogle gange skulle man også finde dem i forhold til de stoffer, som vi nu havde. Det var svært, mange gange, at få de der datablade fra leverandørerne. De fleste større, de har jo rimeligt styr på det, men ved nogle af de mindre leverandører, der kan det være svært at få dem med hver gang.”

 

Har EcoOnline gjort arbejdet nemmere?

“Det har gjort arbejdet rigtig meget nemmere. Det er blevet nemmere fordi, at vi nu bare skriver produkterne ind og så laver systemet resten. Altså det finder sikkerhedsdatabladene, laver arbejdspladsbrugsanvisningerne og det hele – og holder øje med ændringer og opdateringer. Så det har jo frigivet en frygtelig masse tid for os. Plus det med at systemet så også gemmer de udgåede produkter vi har, sådan som man jo skal ifølge loven, så vi selv er fri for at skulle have det liggende et eller andet sted. Det er jo super nemt.”

EC Power_case_Aar
"Det er blevet nemmere fordi, at vi nu bare skriver produkterne ind, og så laver systemet resten. Altså det finder sikkerhedsdatabladene, laver APB'erne og det hele – og holder øje med ændringer og opdateringer."
 
Tim Christiansen
Arbejdsmiljørepræsentant, EC Power
 

Er der nogle funktioner, som I har været specielt glade for?

“Som administrator vil jeg sige, at den nemme adgang til produkterne, den synes jeg er fin. Altså at man kan gå ind og søge på produkterne i systemet, i stedet for at jeg skal ind og søge på hjemmesider og Google, osv. Og så også det med at arbejdspladsbrugsanvisningen kommer med samtidig. Det frigiver i hvert fald masser af tid.”

 

Hvad synes du om brugeroplevelsen?

“Når man kommer i gang med det, så er det nemt at bruge. Men jeg vil da også sige, at når man går i gang med sådan et system, at man så lige får et lille kursus i systemet – hvordan gør vi det hele – det er godt. Men når indskrivningen i systemet er slut, så er det jo ren vedligehold fra vores side.”

 

Hvordan har I oplevet kundeservicen fra EcoOnline?

“I udfyldningsfasen har den i hvert fald været god og kompetent i forhold til de spørgsmål jeg har stillet. F.eks. i forhold til hvordan jeg lige skulle bruge det, eller hvis jeg vidste der var noget i systemet, som jeg simpelthen ikke kunne finde. Når jeg så har henvendt mig over telefonen, så har jeg fået en god og kompetent vejledning. Og som sagt, det kursus har også været en god hjælp i opstarten.”

 

Læs mere om EC Power >

Få overblik over jeres kemikalier - i ét system

Aftal et møde med en af vores konsulenter, som viser dig, hvordan den brugervenlige EcoOnline-platform kan hjælpe dig med at håndtere kemikalier.

Book demo
Thomas-900x900

Thomas Willingshøj Hansen

Sales Executive, EcoOnline