Sådan udfører du en vellykket risikovurdering af dit arbejdsmiljø

Enhver virksomhed med ansatte har en lovmæssig pligt til at udføre en risikovurdering (eller arbejdspladsvurdering), hvor alle potentielle risici på arbejdspladsen vurderes, herunder fysiske, mentale, kemiske, biologiske risici osv. I...

Skrevet af Jonas Pedersen

Enhver virksomhed med ansatte har en lovmæssig pligt til at udføre en risikovurdering (eller arbejdspladsvurdering), hvor alle potentielle risici på arbejdspladsen vurderes, herunder fysiske, mentale, kemiske, biologiske risici osv.

I denne vejledning definerer vi risikovurderingen, forklarer hvem der er ansvarlige for den og tager dig gennem processen med at udføre en effektiv risikovurdering på din arbejdsplads.

Se også vores On Demand Webinar: Sådan skaber du værdi med APV-processen


Indhold

  1. Hvad er en risikovurdering?
  2. Formålet med en risikovurdering
  3. Hvem er ansvarlig for risiko- og arbejdspladsvurderingen?
  4. Gør HSE-arbejdet nemmere og mere effektivt med EcoOnline EHS

 

Hvad er en risikovurdering?

Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (OSHA) giver følgende nyttige definitioner:

En fare defineres som en farekilde på arbejdspladsen. Farer kan komme fra arbejdsmaterialer, udstyr og arbejdsmetoder. Det kan bl.a. være:

  • Generelle uheld som fald og fysisk skade som følge af defekte maskiner
  • Ergonomi
  • Kraftig støj
  • Vibrationer
  • Psykosociale faktorer som arbejdsrelationer og arbejdspres
  • Kemikalier
  • Biologiske materialer
  • Støv
  • Hudskader fra vådt arbejde osv.
  • Temperatur
  • Luftkvalitet

En risiko defineres som sandsynligheden for, at en fare vil forårsage skade, og alvorligheden af konsekvenserne af, at dette sker.

En risikovurdering er din evaluering af risikoen ved farer på arbejdspladsen og bruges som et middel til at beskytte arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

 

Formålet med en risikovurdering

Arbejdstagere i enhver virksomhed, i enhver branche udsættes for risici forbundet med det arbejde, de udfører. Arbejdsgiveren er ifølge loven ansvarlig for deres sundhed og sikkerhed i forhold til det arbejde, de udfører på arbejdspladsen.

Risikovurderingen er arbejdsgiverens bedste værktøj til at sikre, at virksomheden overholder denne lovlige pligt ved at afsløre risici og dermed sikre, at der træffes nødvendige foranstaltninger for at sikre arbejdstagernes sundhed og sikkerhed.

Risikovurderingen skal skrives og skal stilles til rådighed for både ledelse og medarbejdere. Dette er for at demonstrere for alle involverede, at alle risici på arbejdspladsen er blevet overvejet, og at der er truffet en informeret vurdering af de risici og de beskyttelsesforanstaltninger, der er nødvendige for at holde arbejdstagerne i sikkerhed.

 

New call-to-action

 

Hvem er ansvarlig for risiko- og arbejdspladsvurderingen?

 

Den administrerende direktør (CEO): Virksomhedens øverste ledelse bærer det ultimative ansvar for at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø for medarbejderne og skal tage initiativ og sørge for, at der udføres en risikovurdering.

 

Medarbejdere: I udførelsen af risikovurderingen skal ledelsen konsultere alle medarbejdere, der er involveret på arbejdspladsen, da de har værdifuld indsigt i, hvor arbejdspladsens sundheds- og sikkerhedsproblemer opstår og ofte vil have input til, hvordan man minimerer risikoen.

Ofte rapporteres arbejdsrelaterede sygdomme ikke som sådan, og de gør ikke opmærksom på sig selv, fordi en ulykke ikke forårsagede dem. Så for at ledelsen bliver advaret om det, er det nødvendigt at spørge de ansatte om deres syn på arbejdsrelaterede spørgsmål.

 

Arbejdsmiljøgruppen (AMO): Hvis virksomheden er stor nok (10+ ansatte i Danmark) er en AMO lovpligtig. Den repræsenterer ansatte i processen ved at udføre risikovurderingen.

Risikovurderingsprocessen kan opdeles i 5 trin, som vi har baseret på OSHA's Vejledning om risikovurdering på arbejdet:

Download guide: Kend de 5 krav i Arbejdsmiljøloven > 

 

 

1. Identificér risici

Identificering af risici sker ved at kigge efter potentielle farer og evaluere, hvilke arbejdstagere der kan komme til at skade fra disse farer.

De danske myndigheder leverer tjeklister over risikovurderinger for enhver form for arbejdsplads, hvilket kan være meget nyttigt.

Hvis du kan svare "ja" på et af spørgsmålene på tjeklisterne, udgør det et arbejdsmæssigt sikkerhedsproblem, som du er nødt til at tillægge en korrigerende handlingsplan og sørge for, at den løses ved at udpege en ansvarlig person. Hvis du identificerer en risiko, skal du skrive ned, hvem der kan blive skadet og hvordan.

Der er ingen faste regler for, hvordan en risikovurdering skal udføres. Du er velkommen til at bruge en hvilken som helst metode, så længe resultatet er en grundig og handlingsfokuseret risikovurdering, der konkluderer, hvem der er i fare og på hvilken måde, mens man tager hensyn til medarbejdernes input til risici.

For at besvare spørgsmålene i tjeklisterne og vurdere risici kan du:

  • gå rundt og observere arbejdspladsmiljøet og gennemgå tjeklisten som en del af en en såkaldt sikkerhedsrundering eller arbejdsmiljøgennemgang
  • observere aktive arbejdsprocesser, da forskellige metoder kan anvendes i praksis på andre måder, end hvad der er skrevet i arbejdsmanualen
  • tale med arbejdstagere på arbejdspladsen og spørge dem om deres syn på de potentielle risici på listen
  • hvis din virksomhed er stor og har mange ansatte, eller hvis du gerne vil give dine medarbejdere mulighed for at komme med input anonymt, kan du overveje at sende et anonymt spørgeskema, hvor de kan gå gennem tjeklisten og give deres svar
  • sætte dig sammen med virksomhedens arbejdsmiljøgruppe, der repræsenterer arbejderne og diskuterer emnerne på tjeklisten. Dette møde kan også være baseret på svar fra det ovennævnte spørgeskema.

 

2. Analysér og prioritér risici

Hvis du under identificeringen af risici identificerer mange risici med varierende sværhedsgrad, er det vigtigt at prioritere de mest presserende.

En meget nyttig måde at evaluere dette på er at se på statistikken for sygefravær som en indikator for, hvor de mest alvorlige problemer er. I Danmark er hensyntagen til sygefravær et lovligt krav som en del af risikovurderingsprocessen. Se efter mønstre i sygefraværet: er det højt på bestemte tidspunkter af året eller bestemte ugedage? Er det højere i visse afdelinger eller jobfunktioner? Du kan bruge disse oplysninger til at afsløre og forhindre de forhold, der er ansvarlige for sygefravær.

For at prioritere de risici, du har brug for en løsning til først, kan det være nyttigt at overveje den mulige skade fra identificerede risici, for eksempel:

  • Mindre skader
  • Ulykke uden skade
  • Mindre kvæstelser (blå mærker, snøring)
  • Alvorlig skade (brud, amputation, kronisk dårligt helbred)
  • Dødelighed
  • Flere dødsfald

Samt sandsynligheden for en mulig skade:

  • Usandsynlig
  • Muligt (men ikke meget sandsynligt)
  • Sandsynlig
  • Uundgåeligt (over tid)

I nogle komplekse tilfælde kan du bruge en risikovurderingsmatrix, som den nedenfor, for at beslutte, hvilke risici der skal prioriteres og håndteres først. Matrixen kombinerer sandsynligheden for en ulykke eller arbejdsrelateret sygdom med dens konsekvenser og producerer et tal. Jo højere tal, desto mere bør du prioritere at løse problemet.

 

Risikovurderings-matrix

 

I henhold til OSHAs vejledning om risikovurdering på arbejdet er dét at gå gennem denne grundige matematiske metode for alle risici for stor en udfordring på de fleste arbejdspladser. I stedet skal du prøve at opfylde standarderne for god praksis ved at konsultere juridiske krav, offentlige standarder for vejledning, nationale tekniske retningslinjer, adfærdskoder, erhvervsmæssige eksponeringsniveauer, fagforeningsstandarder, fabrikantens retningslinjer osv.

Husk at tage hensyn til pålideligheden og tilstrækkeligheden af eksisterende foranstaltninger, når du analyserer enhver risiko.

Læs også: Fysisk arbejdsmiljø: Bliv klogere på reglerne for virksomhedens rammer

 

3. Evaluér løsninger

Når du først har analyseret risici og har identificeret dem, der kræver korrigerende handlinger, er det på tide at gennemgå de forskellige muligheder for forebyggende foranstaltninger, der forbedrer dine medarbejderes sikkerhed. Forskellige muligheder bør prioriteres ud fra, hvor effektivt og permanent de løser problemet.

 

Fjern risiko

Den første ting, du skal forsøge, er at fjerne risikoen helt. Som eksempel: Hvis der er risiko for belastning på ryggen på grund af kraftigt løft, kan du gøre løft unødvendigt ved at installere mekanisk løfteudstyr.

Hvis det ikke er muligt, skal du minimere risikoen

Nogle gange er det ikke muligt at fjerne risikoen helt. Den næstbedste mulighed er derfor at mindske risikoen så meget som muligt. Eksempel: Hvis tunge løft sker på et sted, hvor det ikke er muligt at installere løfteudstyr, skal du sørge for, at genstande er placeret tæt på arbejdsstedet, så arbejderne ikke behøver at bære det langt. Sørg også for, at arbejderne bliver instrueret i korrekt løfteteknik.

Bekæmp risici ved kilden

”Hvis der er en bunke gødning i et rum, skal du ikke prøve at fjerne lugten ved ventilation. Fjern gødningen.”  ~ Max von Pettenkofer, 1858

 

Når du vurderer muligheder for at løse et problem, skal du altid gå efter at fjerne kilden til risikoen, hvis det er muligt, i stedet for at forsøge at beskytte dine medarbejdere mod risikoen. Hvis der er risiko for at falde i en grav, skal du i stedet for at installere en beskyttelsesskinne overveje, om det er nødvendigt for medarbejderne at gå forbi graven i første omgang.

Webinar om APV-procssen

 

Brug først kollektive forebyggende foranstaltninger

Forholdsregler, der beskytter alle i stedet for bare den enkelte, er sikrere. At have en maler med et personligt åndedrætsværn beskytter ikke andre medarbejdere i nærheden af ham. Brug lokal udstødningsventilation, der transporterer støv og dampe ud af bygningen i stedet for kun at stole på personlige værnemidler.

Overfør ikke risikoen

Vær forsigtig med ikke at skabe en ny risiko, når du fjerner en. Hvis du installerer dobbeltvinduer på kontoret, skal du være opmærksom på, at det kan øge temperaturen til et ubehageligt niveau, hvis du ikke også øger ventilation.

 

4. Lav en handlingsplan

Når du finder et potentielt problem, skal du skrive ned, hvad årsagerne kan være og mulige løsninger. Medtag navnet på en ansvarlig person og en frist for at løse problemet. Planen skal også vise, i hvilken rækkefølge problemer skal løses, startende med de mest presserende.

Nogle risici, som du identificerer, er muligvis ikke i stand til at blive løst hurtigt. Her kan det være nødvendigt at implementere kortvarige løsninger som en del af en større langsigtet plan for at løse problemer.

For at sikre, at korrigerende handlinger og forholdsregler implementeres og vedligeholdes i henhold til planen, er det vigtigt at udføre inspektioner eller revisioner regelmæssigt.

 

5. Reevaluér

Når du er færdig med risikovurderingen og har lavet en plan for korrigerende handlinger, har du brug for en plan for regelmæssigt at revurdere risikovurderingen. I Danmark er du lovligt forpligtet til at opdatere risikovurderingen, hver gang ændringer i arbejdsmiljøet gør det nødvendigt at gøre det, for eksempel i tilfælde af:

  • nye arbejdsprocesser
  • nyt udstyr
  • nye materialer
  • ændring af arbejdsorganisation
  • nye lokaler

Hvis der opstår en hændelse eller ulykke, der er bestemt til at være et resultat af et problem, er det også grund til at opdatere risikovurderingen. Hvis der ikke forekommer relevante ændringer eller ulykker, skal du stadig revidere risikovurderingen mindst hvert tredje år.

 

Konklusion

Enhver arbejdsgiver har en juridisk pligt til at beskytte deres ansatte ved regelmæssigt at udføre en risikovurdering, der tager højde for alle risici på arbejdspladsen. Topledelsen bærer det ultimative ansvar for dette arbejde, men skal indsamle og overveje input fra medarbejderne, da de er en stor kilde til indsigt i risici.

Når du udfører en risikovurdering, skal du først:

  • identificere risici
  • analysere risiciene for at prioritere de presserende først
  • komme med en løsning, der effektivt fjerner eller minimerer risikoen
  • oprette en handlingsplan, der angiver, hvem der er ansvarlig for at løse den og hvornår
  • revurdere risikovurderingen når relevante ændringer forekommer

Udførelse af en regelmæssig risikovurdering, hvor du gennemgår tjeklisten for risikovurderinger, vil reducere antallet af farlige situationer, nærved-ulykker, hændelser og ulykker og reducere mængden af sygefravær samt øge medarbejdernes moral.

Brug af risikovurderinger til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø vil hjælpe din virksomhed med at overholde lovgivningen, opretholde et gunstigt image og øge medarbejdernes produktivitet - og vigtigst af alt: hjælpe dine medarbejdere til at leve lange, sunde liv!

Psst! Vil du sikre en god, kontinuerlig indsats på medarbejdernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø, kan en ISO 45001 certificering måske give mening. Læs mere om ISO 45001 her >

 

Gør HSE-arbejdet nemmere og mere effektivt med EcoOnline EHS

Med EcoOnlines HSE-software engagerer du alle virksomhedens medarbejdere i arbejdsmiljøarbejdet. Du kan bl.a.:

  • Bruge vores APV-skabeloner eller lave dine egne
  • Planlægge og gennemføre audits
  • Uddelegere arbejdsmiljøopgaver og følge op
  • Minimere risikoen for ulykker ved at lade medarbejdere anmelde arbejdsmiljørisici
  • Se grafiske rapporter over dit arbejdsmiljø
  • Og meget mere!

 

New call-to-action


Forfatter Jonas Pedersen

Vores relaterede indlæg

| Kemikaliestyring
Hvad er et godt arbejdsmiljø?

I dette indlæg vil vi forsøge at beskrive, hvad et godt arbejdsmiljø er, og hvilke faktorer der spiller ind, hvis man...

| Kemikaliestyring
7 vigtige facts om bæredygtighed relateret til arbejdsmiljø

Vores samfund har gjort store fremskridt i det sidste århundrede, både økonomisk, teknologisk og socialt. Men disse...

| Kemikaliestyring
Sådan håndterer du ulykker og nærved-hændelser på arbejdspladsen

Vidste du, at ca. 50% af alle hændelser i virksomheder i Danmark aldrig bliver indrapporteret? Det viser en tidligere...