Kommune sætter kemikaliereduktion på klimabudgettet

Kommune sætter kemikaliereduktion på klimabudgettet

Published 1 februar, 2022

2 minute read

Da ledelsen i Porsgrunn kommune med udgangspunkt i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling forstod, hvor vigtigt arbejdet med kemikalier er, gik der ikke lang tid, før kommunen iværksatte et projekt med henblik på at reducere antallet af kemikalier med 10 %. Nu er projektet blevet inddraget i klimabudgettet og kommunens handlingsprogram. 

Sikker brug og håndtering af kemikalier er afgørende for en tryg hverdag, både for de ansatte og indbyggerne i Porsgrunn kommune. Kemikalier udgør ikke alene en trussel mod sundhed og miljø, de er også forbundet med en betydelig udledning af CO2. Ifølge en nylig rapport fra Det Europæiske Miljøagentur (EEA) har kemikalieindustrien det højeste energiforbrug i verden.  

  • Nogen vil måske tænke, at kemikalier ikke hører hjemme på et klimabudget, men hvis vi skal lykkes med vores vision om et "grønnere Porsgrunn", må vi forsøge at reducere vores udledning, hvor vi kan. Ved at reducere antallet af kemikalier i kommunen håber vi blandt andet at opnå en lavere indirekte udledning, siger Yngvil Holt, klimakoordinator Porsgrunn Kommune.  

 

Vil rapportere på 11 af de 17 verdensmål for bæredygtig udvikling 

Ved at arbejde strategisk på at reducere antallet af farlige kemikalier og den tilknyttede risiko og eksponering kan kommunen rapportere på resultater knyttet til mange af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. To af målene er direkte knyttet til kemikalier, men det stopper ikke der, mener Holt, og tilføjer:  

  • Kemikalier har jo også store konsekvenser for livet på land og i vand. Det handler om ansvarlig brug og produktion, og det fremmer innovation i industrien. Gennem arbejdet med klimabudgettet er det også blevet tydeligt, at vi er helt afhængige af at kunne samarbejde på tværs af kommunens virksomheder og afdelinger og også se på muligheder for at involvere industri og erhverv – og således blev verdensmål nummer 17 pludselig også et vigtigt element.   

Tove Sørensen_and_Yngvil Holt_Porsgrunn kommmune-1

For at øge bevidstheden og skabe et engagement holder klimakoordinator, Yngvil Holt, og HR-rådgiver, Tove Sørensen, flere netværksmøder, kurser og workshops for ansatte i Porsgrunn kommune.

 

Miljø, politik og økonomi under samme paraply 

Klimabudgettet er det første af sin slags i kommunen. Det vil indgå i kommunens handlingsprogram og bliver dermed en del af kommunens vigtigste styringsbudget.  

  • Vi er en af Norges største industrikommuner, og for at lykkes er det vigtigt, at vi får forankret klimaarbejdet på det højeste administrative og politiske niveau i kommunen. Jeg bliver heldigvis mødt med stor støtte fra både administrationen og politikerne, og alle kan se, hvor vigtigt det er at styrke klimaarbejdet for at nå kommunens mål, siger Holt.  

Udover de klimamål, der bliver inddraget i handlingsprogrammet, har kommunen flere delmål, som er afspejlet i de enkelte forretningsplaner. Et af disse delmål er at gennemføre risikovurderinger og at reducere eller erstatte farlige kemikalier. Med 44 selskaber og over 100 afdelinger er der behov for mange produkter til blandt andet undervisning, sundhed og pleje, vand og afløb, vedligeholdelse af bygninger og maskiner og rengøring. Nu er oprydningsprocessen i gang, og flere tusinde produkter skal risikovurderes og registreres i et kemikalieregister.  

  • Selv om det betyder ekstra arbejde for de ansatte i en kort periode, bliver jeg mødt med et utroligt engagement. Alle er enormt motiverede for at yde en indsats og bidrage til den positive indvirkning på sundheden og miljøet. På kort tid er der sket en holdningsændring hos rigtig mange ansatte. Der er opstået en bevidsthed, som betyder, at folk også er begyndt at tænke over hvilke kemikalier, de har derhjemme, siger Tove Sørensen, HR-rådgiver i Porsgrunn kommune.  

Kommunen anvender digitale løsninger fra EcoOnline i forbindelse med kortlægningen, risikovurderingen og rapporteringen af kemikalier. Sørensen tilføjer, at hun mener, at det er vigtigt at have konkrete måltal for at lykkes. 

  • Målene fungerer som drivkraft og motivation. Jo mere vi arbejder med kortlægning og risikovurdering, jo lettere er det at se resultaterne og nå de mål, vi har sat.  

Forfatter Helene Brodersen

Helene works as Head of ESG & Sustainability. She is passionate about connecting EcoOnline's solutions with the higher purpose of creating safer and more sustainable workplaces for people and the environment. As a former journalist, she dedicates her writing to translating complex topics into easy-to-read and engaging stories. Helene also holds a degree in Sustainability.

Vores relaterede indlæg

| Arbejdsmiljø / EHS
Bæredygtig håndtering af kemikalier

Den bæredygtige udvikling er i fuld gang, og den skal understøttes på så mange leder og kanter som muligt. Det gælder...

| Arbejdsmiljø / EHS
Flyt din kemihåndtering fra Excel til en digital løsning

I dette indlæg får du 7 trin du med fordel kan følge, når du skal vurdere kemiske risici og skabe høj kemisk sikkerhed...

| Arbejdsmiljø / EHS
Psykisk arbejdsmiljø: Hvad du bør vide

Det er lovpligtigt at omfatte det psykiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøarbejdet for danske virksomheder – fuldstændig på...