Hvad er et godt arbejdsmiljø?

I dette indlæg vil vi forsøge at beskrive, hvad et godt arbejdsmiljø er, og hvilke faktorer der spiller ind, hvis man vil opnå et godt arbejdsmiljø. Vi kigger også på, hvad et dårligt arbejdsmiljø er. Og endelig dykker vi ned i, hvad du...

Skrevet af Michelle Hemmingsen

I dette indlæg vil vi forsøge at beskrive, hvad et godt arbejdsmiljø er, og hvilke faktorer der spiller ind, hvis man vil opnå et godt arbejdsmiljø. Vi kigger også på, hvad et dårligt arbejdsmiljø er. Og endelig dykker vi ned i, hvad du som medarbejder – om du sidder i ledelsen eller som almindelig ansat – kan gøre for at skabe et godt arbejdsmiljø for dig selv og dine kollegaer.

For mange virksomheder skyldes det første ’møde’ med arbejdsmiljøarbejde og sikkerhed på arbejdspladsen, at der er sket et brud på arbejdsmiljøloven – som regel uden, at de var klar over det. Arbejdsmiljøloven består af en række lovkrav, der regulerer forholdene i virksomheders arbejdsmiljø, som vi i Danmark skal følge.

Selvom lovkravene dækker de fleste områder på en arbejdsplads, er de alligevel meget overordnede og ikke endegyldige. Flere er endda op til fortolkning. De definerer med andre ord ikke nødvendigvis, hvad et godt arbejdsmiljø er, men kommer nærmere med en række redskaber og forudsætninger til at skabe det.


Se webinar om, hvordan du bruger APV’en til at lytte til medarbejderne og  dermed skabe et bedre arbejdsmiljø >

 

Hvorfor er et godt arbejdsmiljø vigtigt?

Først og fremmest skal du selvfølgelig overholde lovkravene på arbejdsmiljøområdet. Men et godt arbejdsmiljø med glade medarbejdere kan også give andre – og vigtigere – fordele end blot at overholde loven. Bl.a. en bedre forretning.

Psst! Hent også vores korte guide om de 5 krav i Arbejdsmiljøloven, din virksomhed skal overholde >

Helt overordnet er fordelene ved et godt arbejdsmiljø:

  • Du reducerer omkostninger og udgifter ved bl.a. sygefravær, produktionsstop, håndtering af ulykker mv.
  • Du minimerer risici for ulykker, fejl og skader, hvilket øger kvaliteten på jeres produkter, services og ydelser.
  • Du opnår en stærk sikkerhedskultur på tværs af hele virksomheden, hvor handlinger og opgaver bliver udført med øje for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.
  • Du skaber en attraktiv arbejdsplads med et godt omdømme, der både tiltrækker og fastholder engagerede medarbejdere.
  • Du sikrer konkurrencedygtighed, da det bliver nemmere at håndtere kunders og samarbejdspartneres krav.
  • Dine medarbejdere vil trives, og det vil minimere sygefraværet og øge produktiviteten.

 

Men hvad er et dårligt arbejdsmiljø så?

Et dårligt arbejdsmiljø er karakteriseret ved en arbejdsplads, som er præget af en belastet og dårlig arbejdskultur med medarbejdere, der ikke trives. Det kan skyldes fysiske, psykiske, private og sociale faktorer – vi forklarer forskellene på disse længere nede i indlægget.

Et dårligt arbejdsmiljø vil i de fleste tilfælde skyldes flere faktorer, som du også selv kan bidrage til at forbedre for at komme væk fra de dårlige forhold på arbejdspladsen. Men det er først og fremmest en ledelsesopgave.

Det kan være svært at definere problematikkerne, hvis du ikke sidder i dem eller oplever dem på egen hånd. Men tegn på et dårligt arbejdsmiljø kan bl.a. være:

  • højt sygefravær og mange sygemeldinger
  • manglende opmærksomhed på medarbejdernes behov
  • stor udskiftning blandt medarbejdere i form af fyringer og opsigelser
  • manglende socialt fællesskab blandt medarbejderne
  • problemer med, at ledelsen ikke tager hånd om problemerne, hvad end de er fysiske, psykiske eller sociale.

Læs også: De fem største arbejdsmiljørisici, ledere skal være opmærksomme på >

 

Hvem har ansvaret for at skabe et godt arbejdsmiljø?

Hvis du ser juridisk på det, er det virksomheden/arbejdsgiveren, der har ansvaret for arbejdsmiljøet. Det er nemlig virksomheden, som skaber rammerne for arbejdsmiljøet, men også for, hvordan man kan arbejde med og forbedre det, så det bliver muligt at skabe en god arbejdsplads for alle medarbejdere.

Det er altså i bund og grund virksomhedens ledelse og medarbejderne, der i samarbejde kan og skal skabe det gode arbejdsmiljø. Det gode arbejdsmiljø opstår nemlig mellem arbejdsgiver, leder og medarbejder, der hver især kan bidrage til at skabe en god kultur.

APV og det gode arbejdsmiljø

 

Hvilke faktorer påvirker arbejdsmiljøet?

Der er mange ting, som kan påvirke arbejdsmiljøet på en arbejdsplads. Vi har valgt at inddele dem i fysiske, psykiske og private/personlige faktorer.

Fysiske og ergonomiske faktorer kan være ting som:

  • indretning
  • møbler
  • indeklima
  • varme og kulde
  • rengøring
  • støj og lugte
  • belysning
  • tunge løft og brug af maskiner
  • gentagne bevægelser og arbejdsstilling
  • eksponering for kemikalier og mikroorganismer

Psykiske faktorer kan være ting som:

  • pressede deadlines
  • organisatorisk omstrukturering
  • urealistiske forventninger
  • chikane
  • krænkende handlinger
  • mobning
  • manglende tillid til ledelsen
  • social kapital
  • manglende anerkendelse
  • meningsløse eller dårligt definerede opgaver
  • højt sygefravær
  • udskiftning blandt medarbejdere

Læs også indlægget 'Hvordan påvirker distancearbejde dine medarbejderes trivsel?' skrevet i samarbejde med Malene Friis Andersen.

Når vi ser på den hele medarbejder, er det vigtigt at have in mente, at hans/hendes privatliv også kan have betydning for trivslen på arbejdspladsen. Det er sjældent, at vi er 100 % i stand til at adskille de følelser, oplevelser og tanker, vi har i det private fra, hvordan vi har det og opfører os på arbejdspladsen – og omvendt.

Private/personlige faktorer kan være ting som:

  • psykisk eller fysisk sygdom (enten hos en medarbejder eller i medarbejderens familie)
  • skilsmisse
  • dødsfald
  • flytning
  • småbørn

 

Forskelle på det fysiske og psykiske arbejdsmiljø

Som ovenstående liste viser, er der mange forskellige ting, som kan spille ind, når vi snakker om godt vs. dårligt arbejdsmiljø. Derfor kan det være svært for arbejdsgivere at navigere sig frem til roden af problemerne – særligt når de kan have flere årsager og være forskellige fra medarbejder til medarbejder. Oftest skelner vi især imellem fysiske forhold og psykiske forhold.

De fysiske forhold dækker over de fysiske rammer, som medarbejderne arbejder i på arbejdspladsen. Det dækker bl.a. over ting som indretning, valg af kontormøbler, indeklima, rengøring og andre elementer, som involverer støj, støv, lugt og træk. Alt sammen er noget, der kan skabe fysisk ubehag, træthed, koncentrationsbesvær og hovedpine, men også deciderede skelet- og muskelskader. De fysiske forhold er som regel til at ’tage og føle på’.

Læs mere om det fysiske arbejdsmiljø og rammerne herfor >

De psykiske forhold er sværere at definere, da de – meget forsimplet – er forbundet med den enkelte medarbejders følelsesregister. Psykiske faktorer kan omfatte alt fra pressede deadlines, urealistiske forventninger og omstrukturering til chikane, mobning og en generelt utryg/ubehagelig stemning på arbejdspladsen. Disse faktorer kan skabe stress, mistrivsel, opsigelser og sygemeldinger, hvilket skaber et dårligt psykisk og socialt arbejdsmiljø.

Det fysiske og psykiske arbejdsmiljø hænger unægtelig sammen, selvom forholdene spottes på forskellige måder. Som arbejdsgiver skal du derfor have fokus på begge dele for at skabe et godt, sikkert og trygt arbejdsmiljø.

Når du vil ændre på forholdene i arbejdsmiljøet, er der forskel på, hvordan du bør løse forskellige problematikker. Det siger næsten sig selv. Det fysiske arbejdsmiljø kan du gå til på en mere lavpraktisk måde ved at ændre ting som indretning, møbler, støjdæmpning og rengøring. Men det psykiske arbejdsmiljø er som regel lidt sværere at ændre, da det kan kræve organisatoriske ændringer, som gennemsyrer hele virksomhedens kultur og indebærer, at du går i dybere dialog med medarbejderne og ledelsen.

Uanset hvad bør du altid involvere dine medarbejdere, inden du sætter en masse arbejdsmiljøtiltag i søen. Se vores webinar om, hvordan du bl.a. kan bruge APV’en (arbejdspladsvurdering) til at lytte til dine medarbejdere >

 

Sådan kan du forbedre arbejdsmiljøet og medarbejdernes trivsel

Al trivsel – hvad end det drejer sig om individets eller gruppens – starter med nærvær og dialog: Nærvær opnås ved, at ledelsen og arbejdsgiveren udviser interesse for medarbejderne. Dialog bliver skabt, når de ansatte bliver hørt ift., hvordan de oplever arbejdspladsen. Hvis medarbejderne oplever nærvær og interesse fra ledelsen, vil de også være mere tilbøjelige til at føle sig trygge på arbejdspladsen. Dog kan ledelsen ikke alene skabe et godt arbejdsmiljø. Medarbejderne skal være med til at løfte opgaven i flok og selv ville arbejde mod det gode arbejdsmiljø.

Udgangspunktet for at forbedre arbejdsmiljøet kan skabes ved fx at gøre følgende:

Disse indsatser bør gøres kontinuerligt og ikke kun én gang hvert tredje år. Der bør ligeledes lægges en plan for, hvordan man vil udføre dem og ikke mindst bruge resultaterne til at forbedre arbejdsmiljøet.

Konkrete tiltag, der kan være med til at skabe et godt arbejdsmiljø kan være:

  • at indføre regelmæssige trivselssamtaler mellem ledere og medarbejdere – og sikre, at lederne er klædt på til at handle på de ting, der kommer op
  • at indføre en stresspolitik
  • at sikre, at medarbejderne er klædt på til at løse deres arbejde sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt – det kan fx være ved hjælp af et e-læringssystem
  • at indføre sociale aktiviteter, hvor alle medarbejdere og ledere kan lære hinanden bedre at kende
  • at indføre fysiske aktiviteter, der kan bidrage til at mindske risikoen for arbejdsskader
  • at gøre det nemt for medarbejderne at dele og indberette hændelser, udfordringer o.l.

Pst! Vi har også en guide om, hvordan du reducerer sygefraværet - hent den her > 

APV og det gode arbejdsmiljø

 

Kan man måle medarbejdernes trivsel?

I dag findes der en række digitaliserede værktøjer til at måle medarbejdertrivsel. Der er udarbejdet deciderede trivselsmålinger, som har til formål at måle den enkelte medarbejders trivsel, men også den kollektive trivsel. De kan så bruges til at evaluere det overordnede arbejdsmiljø.

En god trivselsmåling forsøger at dække forskellige aspekter af arbejdslivet, såsom de fysiske omgivelser, det psykiske miljø, arbejdsopgaverne, ledelsen og kollegaerne. Det er i den forbindelse nødvendigt at stille de ansatte en række spørgsmål, der har til hensigt at afklare, hvordan den enkelte medarbejder har det fagligt, socialt og psykisk i virksomheden. Det kan f.eks. gøre gennem en APV. For inspiration kan du hente vores APV-skabelon med eksempler på spørgsmål lige her >

Når du foretager den slags undersøgelser, skal du huske at følge op på målingerne, hvis du vil have gavn af dem. Lad være med bare at lave proforma-undersøgelser, men vis at der er handling bag ordene. Du risikerer nemlig at gøre mere skade end gavn, hvis der ikke sker en ordentlig opfølgning, da det kan lede til frustrerede medarbejderne, som ikke føler sig hørt. Derfor må du aldrig sende en trivselsmåling ud, hvis du ikke har tænkt dig at dykke ned i resultaterne – gode såvel som dårlige.

 

Sådan kan du bidrage til et godt psykisk arbejdsmiljø

Rammerne for dit bidrag afhænger naturligvis af din sociale position i virksomheden, men også af dit personlige overskud. Men der er nogle små ting, du selv kan gøre for at sikre bedre trivsel for dine kollegaer – uanset din position i organisationen. Du kan fx:

  • blive bedre til at genkende dine egne stresssignaler
  • være opmærksom på dine kollegaers behov og eventuelle faresignaler
  • lytte til dine kollegaer og spørge interesseret ind til dem
  • prøve at skabe et socialt fællesskab, fx i form af sociale arrangementer eller fællesspisning til frokost
  • sige fra over for din leder eller over for HR, hvis du oplever ubalance og urimelige krav og forventninger i relation til dig selv eller dine kollegaer
  • italesætte over for ledelsen, hvis du har på fornemmelsen, at en medarbejder mistrives, eller hvis en kollega gør noget uhensigtsmæssigt
  • anerkende positive tiltag og bruge de muligheder, der stilles til rådighed af virksomheden

Det gode arbejdsmiljø starter med os selv; med det, vi kan gøre nu og her, og det, vi eventuelt kan efterspørge fra vores ledelse.

New call-to-action


Forfatter Michelle Hemmingsen

Michelle er Country Marketing Manager i EcoOnline Danmark. Hun har flere års erfaring med marketing og kommunikation og stor passion for at formidle indhold inden for arbejdsmiljøområdet. Alle indlæg skrevet af Michelle er udarbejdet i tæt samarbejde med produktspecialister med høj faglig viden på området.

Vores relaterede indlæg

| Kemikaliestyring
Trivselsundersøgelser - Hvad, hvorfor og hvordan?

Hvordan har dine medarbejdere det? Trives de; er de glade; har de det godt? I dette indlæg kigger vi nærmere på...

| Kemikaliestyring
Hvad er APV, og hvordan kommer du i gang? [+ gratis APV-skabelon]

APV står for 'arbejdspladsvurdering', og det er, som ordet beskriver det, en vurdering af arbejdspladsen. APV'en kan...

| Kemikaliestyring
Sådan bruger du kvalitetsdata i din EHS-indsats

Hvordan bruger du data i dine arbejdsmiljøindsatser i dag? For mange EHS-ansvarlige er brugen af data en svær eller ny...