Hvad er en arbejdsmiljøcertificering (og ISO 45001)?

En arbejdsmiljøcertificering er en certificering, der udstilles af et certificeringsorgan, hvor en virksomhed anerkendes for deres strukturerede og målrettede arbejde med et sundt og sikkert arbejdsmiljø. En certificering udstilles på...

En arbejdsmiljøcertificering er en certificering, der udstilles af et certificeringsorgan, hvor en virksomhed anerkendes for deres strukturerede og målrettede arbejde med et sundt og sikkert arbejdsmiljø. En certificering udstilles på baggrund af virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem og fremdrift heraf, hvor ISO-certificeringen er en international standard inden for forskellige former for ledelsessystemer herunder ISO 45001.

Hvis du er certificeret i Danmark, kan du få en kronesmiley offentliggjort på Arbejdstilsynets hjemmeside og derfor skilte med den. Det er en anerkendelse, der viser omverdenen, at den pågældende virksomhed arbejder systematisk og målrettet med arbejdsmiljø. Kronesmileyen er mere udbredt i nogle brancher end andre.

getimage


Ledelsessystem

Hvis vi tager ISO’s egen definition, så er et ledelsessystem en dokumenteret og struktureret beskrivelse af, hvordan man gør tingene i en virksomhed eller organisation, hvad end det er inden for arbejdsmiljø (ISO 45001), produktkvalitet (ISO 9001) eller miljø (14001). Selvom der ikke er nogen krav til, hvordan man udformer et arbejdsmiljøledelsessystem, er der mange, der finder det hensigtsmæssigt at bruge kapitlerne fra ISO 45001 standarden som rettesnor. Vi vil uddybe disse i kapitlerne længere nede i indlægget.


HubSpot Video

Vil du hellere lytte end læse? Hør vores EHS-eksperts guide til ISO 45001 i  dette webinar.

 

Hvad er ISO 45001 certificeringen?

ISO står for International Organization for Standardization og er en anerkendt arbejdsmiljøcertificering, som signalerer, at en virksomhed overholder en eller flere standarder inden for kvalitetsledelsessystemet, hvori ISO 45001 certificering indgår.

ISO 45001 certificeringen er en standard, som har til formål at sikre et godt arbejdsmiljø med løbende fokus på de ansattes fysiske og psykiske arbejdsmiljø. Målet er at forebygge skader og sygdom samt skabe en sikker og sund arbejdsplads.

 

ISO 45001 versus OHSAS 18001

Standarden er relativt ny og blev offentliggjort i marts 2015. Den erstattede OHSAS 18001.

Der er korrigerende og bemærkelsesværdige ændringer mellem ISO 45001 og OHSAS 18001, der er værd at nævne. Fem af forskellene er nævnt nedenfor:

Forskel #1 Standarden er en del af et integreret ledelsessystem: ISO 45001 har samme struktur og er bygget op på samme måde som ISO 9001 og ISO 1400. Det gør det nemmere at lægge de forskellige certificeringer sammen, så man løfter og understøtter virksomhedens kerneforretning som en samlet enhed.

Forskel #2 Husk at involvere topledelsen: Der er skærpede krav til ledelsens involvering, og topledelsen kan ikke længere uddelegere ledelsessystemet. Det er med til at sikre, at systemet har det rigtige fokus og understøtter kerneforretningen.

Forskel #3 Færre procedurer og mere adfærd: Omfanget af procedurer skal reduceres, og i stedet skal der arbejdes bevidst med motivation og adfærd – altså hvordan man udfører sikkerhed i virkeligheden. Medarbejderne har dermed indflydelse på et godt og sikkert arbejdsmiljø.

Forskel #4 Krav til arbejdsmiljø hos underleverandører og ved de outsourcede processer: Der stilles nye krav til, at virksomheden også har styr på arbejdsmiljøet ved underleverandører og de processer, der er blevet outsourcet. Det betyder, at man ikke kan fralægge sig ansvaret for sikkerheden ved opgaver, der er blevet outsourcet.

Forskel #5 Arbejdstilsynet kan komme på besøg: Arbejdstilsynet kan nu foretage undersøgelsesbesøg i arbejdsmiljøcertificerede virksomheder, altså dem med kronesmileyer. Før brugte flere virksomheder certificeringen som ’en god grund til’, at Arbejdstilsynet ikke kunne komme forbi, men dette er ikke længere en mulighed.

 

Opbygning af ISO 45001

ISO 45001 standarden er bygget op omkring ’Plan, Do, Check og Act-modellen’, som du kan se illustreret nedenfor.

ISO - Plan, Do, Check, Act

Plan: I denne fase planlægger du, hvad du gerne vil gøre i virksomheden. Det kan være alt fra arbejdsmiljøpolitikker og organisationsroller til uddannelse og træning.

Do: Det er i denne fase, at du implementerer det, du har planlagt, du vil gøre.

Check: Ved ’check’ går du ud og måler og evaluerer på, om du har gjort eller gør det, du sagde, du ville i forrige fase.

Act: Her tager du handling på det, der ikke gik helt, som du havde forudset. Formålet er at forhindre, at det sker igen og dermed forsøge at lave nogle forbyggende handlinger, der virker på sigt. Samtidig evaluerer du også på systemet og ser, om det faktisk lever op til det, det skal.

Dette er en meget forsimplet måde at beskrive strukturen i ISO 45001 standarden, men det giver dig et overskueligt overblik over faserne i den. Hvis du ønsker at gå mere detaljeret til værks med Plan-Do-Check-Act-modellen, bør du dykke ned i standardens forskellige kapitler. Kapitel 4-6 omhandler planlægning, kapitel 7-8 om udførsel, kapitel 9 om måling og evaluering samt kapitel 10 om evaluering af systemet.

New call-to-action

 

Hvorfor få en arbejdsmiljøcertificering?

Som virksomhed kan ud få meget ud af at lade dig arbejdsmiljøcertificere.

Først og fremmest hjælper det virksomheden med at få styr på risici og arbejdsmiljøpåvirkninger. Men der er også krav til dokumentation om målsætninger, evalueringer og forbedringer. Og på den måde kan effekten af de nye ændringer og tiltag dokumenteres.

Derudover kan I blive bedre til at forebygge. Mange virksomheder brandslukker stadig, fordi de simpelthen ikke har overblik eller har for travlt, og derfor er nødt til at reagere fra gang til gang og fra opgave til opgave. Uden at forebygge på noget tidspunkt. Men det bliver I nødt til med en ISO-certificering. I kravene fra ISO 45001 certificeringen skal arbejdsmiljøarbejdet være forebyggende og dermed også proaktivt. Med andre ord skal virksomheder så vidt muligt være på forkant med ulykker, hændelser og risici.

Samtidig er topledelsen også nødt til at tage ansvar for arbejdsmiljøarbejdet, hvis man vil lade sig ISO 45001 certificere, da det er altafgørende for succesen, at ledelsen går forrest. Standarden sikrer, at medarbejdere inddrages og inkluderes i processen og arbejdet, hvilket er altafgørende for en succesfuld implementering af en ny sikkerhedskultur.

Arbejdsmiljøcertificeringen styrker desuden virksomhedens omdømme og renommé, da det sender et tydeligt signal til omverdenen og de ansatte, at ledelsen prioriterer et godt og sundt arbejdsmiljø højt. Man får trods alt en kronesmiley ud af det. Det synliggør samtidig også en forpligtelse, der kan tiltrække den gode arbejdskraft.

Sidst men ikke mindst er det faktisk en god forretning og investering at lade sig certificere. Derfor er det også ret paradoksalt, at mange fravælger et certifikat, da de mener, at det er for dyrt. Men den investering er hurtigt tjent hjem igen.

Læs også vores guide til ISO 45001 / arbejdsmiljøcertificering her >

 

Kommer Arbejdstilsynet, hvis man har et arbejdsmiljøcertifikat?

En af forskellene fra den tidligere OHSAS 18001 er, at Arbejdstilsynet nu rent faktisk kontrollerer virksomheder, der er arbejdsmiljøcertificeret. Indtil 2018 slap man for besøg af Arbejdstilsynet, hvis man var arbejdsmiljøcertificeret. Men det blev desværre tydeligt i 2016, at certificerede virksomheder ikke nødvendigvis havde et bedre arbejdsmiljø, og det førte til en politisk opstramning på certificeringsordningen.

Ifølge Arbejdstilsynet, skal virksomheder, der ønsker at blive certificeret efter reglerne i ISO 45001, udover at overholde kravene i standarden, også efterkomme to yderligere krav:

  1. Virksomheden må ikke have væsentlige arbejdsmiljøproblemer, der kan medføre påbud efter arbejdsmiljøreglerne.

  2. Virksomheden behandler og oplyser certificeringsorganet om anmeldelsespligtige arbejdsulykker (dvs. ulykker med fravær udover ulykkesdagen) og arbejdsmiljømæssige påvirkninger fra anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, samt forebyggelse heraf og redegørelse for, hvad man har gjort ved dem. Hermed kan man sikre, at der bliver foretaget effektive og korrigerende handlinger.

 

New call-to-action


Vores relaterede indlæg

| Kemikaliestyring
Hvad er et godt arbejdsmiljø?

I dette indlæg vil vi forsøge at beskrive, hvad et godt arbejdsmiljø er, og hvilke faktorer der spiller ind, hvis man...

| Kemikaliestyring
7 vigtige facts om bæredygtighed relateret til arbejdsmiljø

Vores samfund har gjort store fremskridt i det sidste århundrede, både økonomisk, teknologisk og socialt. Men disse...

| Kemikaliestyring
Sådan håndterer du ulykker og nærved-hændelser på arbejdspladsen

Vidste du, at ca. 50% af alle hændelser i virksomheder i Danmark aldrig bliver indrapporteret? Det viser en tidligere...