Styr på kemien hos Arla med ChemiControl

ChemiControl blev originalt udviklet på baggrund af efterspørgsel fra fødevarebranchen i Danmark, herunder Arla Foods, da der på daværende tidspunkt ikke fandtes et godt system til elektronisk håndtering af kemikaliedokumentation. Arla Foods har benyttet ChemiControl på sine mejerier i næsten 15 år.

Susanne Weissenborn er Environment, Health and Safety Site Coordinator hos Arla Foods Bislev Mejeri og sidder som superbruger på ChemiControl. Hun oplever at ChemiControls database og funktioner til synliggørelse af sikkerhedsinformationer gør en stor forskel i hverdagen på mejeriet.

ChemiControl giver overblik og holder sikkerheden opdateret

“Hos Arla er det vigtigt, vi har styr på kemikalierne. I ChemiControl har vi ét samlet system, hvor vi har alle oplysninger omkring de kemikalier vi bruger. Det giver overblik og det er nemt at bruge alle funktionerne.

Det er også vigtigt for os, at vi altid har de nyeste opdaterede sikkerhedsinformationer. Når der kommer meddelselse fra ChemiControl om, at et sikkerhedsdatablad er blevet opdateret, kan vi gå ind og rette arbejdspladsbrugsanvisningen til, så den passer til de nye oplysninger og til brugerne.”

Lettere at se, om der er kemi, man kan undvære

“Det er overskueligt at benytte som bruger, og det har hjulpet os med at have styr på hvad for nogle kemikalier, vi har, hvor mange vi har af samme slags, og om der er nogle af dem, vi kan undvære.”

“Hvis ikke man ønsker at have mapper til at stå med kemikalier, så kan man jo gøre alle medarbejdere til brugere af systemet, så det bliver sådan en database, man går ind og kigger i."

Mange funktioner der gør hverdagen lettere

“Det, at man kan printe labels ud fra sikkerhedsdatabladene til opmærkning og diverse ting, er en kæmpe hjælp i hverdagen. GruppeAPB’erne man kan lave, er en god ting. Det gør det simplere, hvis man kan gruppere flere kemikalier med de samme retningslinjer, opbevaring og værnemidler. PlancheAPB’en er også noget jeg gerne vil igang med. Det vil lette informationsniveauet for alle mine kollegaer, da det bliver meget synligt, hvilke værnemidler man skal bruge til hvilke kemikalier.”

Et godt system med løbende hjælp

“Jeg vil gerne anbefale ChemiControl, det er et godt system og det bliver opdateret løbende. Der er små hjælpevideoer inde i systemet og løbende kurser, hvis der går for lang tid mellem, at man har været inde og lave noget sidst, og man kommer i tvivl om, hvordan man skal bruge det.”